Birkerød Fysioterapi & Osteopati er en klinik centralt beliggende i Birkerød. Vi tilbyder både fysioterapi med og uden henvisning fra egen læge samt osteopati. Alle ansatte på klinikken er autoriseret sundhedspersonale.
Klinikken har ligget på adressen i mange år, men blev i januar 2023 overtaget af Simon som er fysioterapeut og Jens som er osteopat. Der er kommet nye træningsfaciliteter som gør at vi kan træne alle typer træning lige fra genoptræning til sportsperfomance. Osteopati er nyt i klinikken, og skal supplementere fysioterapien, læs mere om osteopati HER.
Vi har flere års erfaring med behandling og træning af alle slags lidelser og skader.
Hvem er Birkerød Fysioterapi & Osteopati?
Simon Hemmingsen
Autoriseret Fysioterapeut
Jeg har stor erfaring med muskuloskeletale problematikker i hele bevægeapparatet. Jeg arbejder helhedsorienteret og vil gennem grundig undersøgelse og samtale finde årsagen til problemet og dermed lægge den rigtige behandlingsplan. Ved at bruge forskellige manuelle behandlingsteknikker til at justere kroppen kan du komme tilbage til din træning eller i gang med den nødvendige genoptræning af skade. Mit fokus er også at kombinere smertevidenskab og mine mange års erfaring som instruktør, træner og underviser til at hjælpe dig sikkert tilbage til dit ønsket funktions- eller træningsniveau. Efter 8 års klinik erfaring og sideløbende arbejde med elite sportsfolk i fodbold, dans og gymnastik har jeg rutine og gode kompetencer inden for skader i håndled, fødder, skuldre, knæ og forskellige sportsskader
Jens Langermann
Autoriseret Osteopat D.O. MSc. ost. M.R.O.DK samt autoriseret fysioterapeut
Jeg har altid været interesseret i kroppen som helhed, og hvordan dens forskellige systemer fungerer i samspil og påvirker hinanden, såsom muskel og skelet, nerver, organer og kroppens metabolisme. Med min holistiske tilgang er jeg optaget af, hvad der kan forårsage eller være medvirkende til smerter og dysfunktioner, og hvilke ting der skal justeres for at få en velfungerende og sund krop. Min egen mangeårige udøvelse af ekstremsport samt interesse i kost har ligeledes ført mig mod ønsket om at forstå kroppens struktur og funktion, hvor særligt den manuelle behandlingsform har min interesse.
Som Osteopat har jeg en dybdegående viden om blandt andet anatomi, fysiologi, neurologi og biomekanik, som jeg bruger til at aflæse og forstå kroppens signaler, hvorefter jeg kan korrigere og optimere dens problemstillinger. Jeg har særligt fokus på årsagsforklaringen på mine patienters forskellige problemstillinger, da jeg på den måde har de bedste forudsætninger for at behandle den egentlige årsag til smerter eller dysfunktion.
Jeg lytter opmærksomt på mine patienters problemstillinger og sætter mig ind i hele deres sygehistorik – nogle gange kan en gammel skade, livsstil, sygdom eller indgreb være forklaringen på det nuværende problem. Med udgangspunkt i en grundig forundersøgelse lægger jeg en plan for patientens behandlingsforløb, som både kan bestå af korrigerende manuelle behandlingsteknikker, øvelser eller ændringer i livsstil (herunder kost, søvn og stressorer i hverdagen).
Helle Giessing Løvehammer
Autoriseret fysioterapeut
Fysioterapi for børn og unge
Jeg behandler børn med funktionsnedsættelse, børn med smerter i bevæge apparatet, børn med motorisk usikkerhed og børn med et nervesystem der er ude af balance af forskellige årsager. Det kan fx være børn med forstyrrelser i deres sanseintegration eller børn der ikke trives.
Børn skal lege, være glade og trives. Gennem fysisk aktivitet og leg kan vi få barnets nervesystem til at vokse sig stærkere og mere robust.
Missionen for mig som fysioterapeut er at skabe et trygt fundament for bevægelse for dit barn og rådgive jer som familie, så I på sigt kan stå på egne ben og implementere træningen i jeres hverdag.
Fysioterapi for voksne
Jeg arbejder helhedsorienteret og psykosomatisk– med fokus på det hele menneske.Jeg behandler voksne med muskuloskeletale problematikker. Behandling og genoptræning efter operation eller idrætsskade – særligt løb og fodbold. Jeg har stor erfaring indenfor geriatriske problemstillinger
Efteruddannelse: Sportsfysioterapi – ryg, Fysioflow, CPOP, GLA:D, Yoga før børn og evidensbaseret praksis.
Oliver Barskov
Typhaine Caretti – Taler Engelsk og Fransk
Fransk Osteopat D.O (afventer dansk autorisation).
Mit navn er Typhaine. Jeg er uddannet osteopat fra 2013 og har desuden en baggrund som radiograf siden 2008. Jeg har altid haft en stor interesse for menneskers sundhed og trivsel.
Når man oplever smerter, træthed eller andre symptomer, opstår der næsten altid tre spørgsmål: Hvorfor gør det ondt, siden hvornår har det stået på, og hvordan er det startet?
I begyndelsen af min karriere arbejdede jeg som radiograf (MR- og CT-scanninger) og hjalp læger med at finde årsagen til patienters smerter. Disse teknologier giver et klart billede af, hvad der sker inde i kroppen. Men selv med en præcis diagnose og behandling er helingsprocessen ikke altid enkel – eller fuldstændig.
Det var netop denne erfaring, der førte mig til osteopatien. Jeg ønskede at forstå smerter bedre – hvordan den opstår, og hvor længe den har været til stede. Osteopatien har givet mig en dybere forståelse af, at hvert menneske er unikt. Vi bærer alle på forskellige fysiske og følelsesmæssige historier og livserfaringer, og derfor oplever vi også smerte på forskellig vis.
Ud over mit arbejde på klinikken er jeg en del af det medicinske team omkring et professionelt kvindeligt volleyboldhold i Frankrig (første division). I sportens verden kan osteopati bidrage til øget fysisk ydeevne, bedre mentalt fokus og hurtigere restitution. Jeg inddrager også kroppens hormonelle balance, som spiller en central rolle for kroppens samlede velbefindende.