Birkerød Fysioterapi & Osteopati er en klinik centralt beliggende i Birkerød. Vi tilbyder både fysioterapi med og uden henvisning fra egen læge samt osteopati.  Alle ansatte på klinikken er autoriseret sundhedspersonale. 

Klinikken flyttede i foråret 2026 til nye lokaler på Bistrupvej 22, hvor vi har fået bedre plads til behandling og træning. Der er kommet nye træningsfaciliteter som gør at vi kan træne alle typer træning lige fra genoptræning til sportsperfomance.  Vi har flere års erfaring med behandling og træning af alle slags lidelser og skader. 

Hvem er Birkerød Fysioterapi & Osteopati?

Simon Hemmingsen

Autoriseret Fysioterapeut

Jeg har stor erfaring med muskuloskeletale problematikker i hele bevægeapparatet. Jeg arbejder helhedsorienteret og vil gennem grundig undersøgelse og samtale finde årsagen til problemet og dermed lægge den rigtige behandlingsplan. Ved at bruge forskellige manuelle behandlingsteknikker til at justere kroppen kan du komme tilbage til din træning eller i gang med den nødvendige genoptræning af skade. Mit fokus er også at kombinere smertevidenskab og mine mange års erfaring som instruktør, træner og underviser til at hjælpe dig sikkert tilbage til dit ønsket funktions- eller træningsniveau. Efter 8 års klinik erfaring og sideløbende arbejde med elite sportsfolk i fodbold, dans og gymnastik har jeg rutine og gode kompetencer inden for skader i håndled, fødder, skuldre, knæ og forskellige sportsskader

Jens Langermann

Autoriseret Osteopat D.O. MSc. ost. M.R.O.DK samt autoriseret fysioterapeut 

Jeg har altid været interesseret i kroppen som helhed, og hvordan dens forskellige systemer fungerer i samspil og påvirker hinanden, såsom muskel og skelet, nerver, organer og kroppens metabolisme. Med min holistiske tilgang er jeg optaget af, hvad der kan forårsage eller være medvirkende til smerter og dysfunktioner, og hvilke ting der skal justeres for at få en velfungerende og sund krop. Min egen mangeårige udøvelse af ekstremsport samt interesse i kost har ligeledes ført mig mod ønsket om at forstå kroppens struktur og funktion, hvor særligt den manuelle behandlingsform har min interesse.

Som Osteopat har jeg en dybdegående viden om blandt andet anatomi, fysiologi, neurologi og biomekanik, som jeg bruger til at aflæse og forstå kroppens signaler, hvorefter jeg kan korrigere og optimere dens problemstillinger. Jeg har særligt fokus på årsagsforklaringen på mine patienters forskellige problemstillinger, da jeg på den måde har de bedste forudsætninger for at behandle den egentlige årsag til smerter eller dysfunktion.

Jeg lytter opmærksomt på mine patienters problemstillinger og sætter mig ind i hele deres sygehistorik – nogle gange kan en gammel skade, livsstil, sygdom eller indgreb være forklaringen på det nuværende problem. Med udgangspunkt i en grundig forundersøgelse lægger jeg en plan for patientens behandlingsforløb, som både kan bestå af korrigerende manuelle behandlingsteknikker, øvelser eller ændringer i livsstil (herunder kost, søvn og stressorer i hverdagen).

Laura Jørgensen

Autoriseret fysioterapeut

Jeg lægger vægt på at lytte til dig, forstå dine udfordringer og sammen finde den behandling og tilgang, der giver bedst mening for dig. Jeg møder dig med nærvær, nysgerrighed og faglighed og ønsker at skabe et trygt rum, hvor der er plads til både dialog og individuelle behov.
Jeg arbejder helhedsorienteret og ser på sammenhængen mellem krop, bevægelse og de udfordringer, du oplever. Gennem en grundig undersøgelse og samtale søger jeg at forstå, hvad der påvirker dine smerter eller gener, så vi sammen kan finde frem til den rette behandling og de redskaber, der passer bedst til dig og din hverdag. For mig handler god fysioterapi om at give dig en bedre forståelse af din krop og støtte dig i at blive tryg ved at bruge den.
Jeg har en særlig interesse for kvindekroppen og de forandringer og udfordringer, den kan gennemgå gennem livet. Jeg interesserer mig især for bækkenbund, kropsbevidsthed samt problematikker relateret til hofte og ryg. Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at tale åbent om de problemstillinger, der kan påvirke kroppen og hverdagen.
Yoga og mindfulness har været en fast del af mit eget liv i omkring 10 år. Jeg er uddannet yogalærer og har flere års erfaring med at undervise i yoga. Jeg inddrager blandt andet yogaens fokus på vejrtrækning, bevægelse og kropsbevidsthed i min fysioterapeutiske praksis, når det er relevant. Det kan være et naturligt supplement til den fysioterapeutiske behandling og bidrage til øget kropsbevidsthed og tryghed i kroppen.

 

 Oliver Barskov

Autoriseret Fysioterapeut & Osteopat studerende
 
Uanset om dit mål er en stærkere krop, mere bevægelighed eller færre smerter, er mit mål som fysioterapeut at hjælpe dig videre fra dér, hvor du står nu.  
Min tilgang er at reducere de udfordringer, der holder dig tilbage fra at træne, uanset om det skyldes smerter eller nedsat bevægelighed, da træning på lang sigt er den vigtigste faktor til at forebygge tilbagefald og skabe varige resultater.
 
Jeg ser kroppen som en helhed og undersøger derfor ikke kun dér, hvor smerterne mærkes, men også områderne omkring. Ofte kan årsagen ligge et andet sted, og ved at forstå kroppens sammenhænge kan vi finde den behandling, der passer bedst til dig. Jeg lytter til dig, tager dine ønsker med i behandlingen og støtter dig i at nå dine individuelle mål.  Særlige interesseområder er hofte- og albue problematikker.